Drift og vedligeholdelse
Inddækninger langs stern
Alle inddækninger langs stern bør efterses 2 gange årligt, da der i moderne byggeri ofte opstår sprængninger p.g.a for store bevægelser i konstruktionen.
Færdsel på taget
Al færdsel på taget bør foregå i blødt fodtøj og med forsigtighed.
Undgå at træde på kantinddækninger ved rengøring af taget. Hvis man skovler f.eks. sne, bør dette ikke ske i nærheden af kantinddækninger og gennemføringer.
Håndværkere på taget
Har der været håndværkere på taget for at udføre arbejde på andre bygningsdele, bør tagfladen efterses for evt. skader, materialerester etc.
Gennemføringer
Mange gennemføringer er i dag udført af PVC. PVC arbejder i kulde og varme, hvilket kan give revnedannelser. Skorstene og lignende bør altid være forsynet med en flange, som indbygges i tagdækningen.
Disse ting bør ligeledes efterses 2 gange årligt.
Vedligeholdelse af taget
Taget bør efterses for snavs og blade efter løvfald, idet dette kan stoppe afløb og give opstuvninger med vandgennemsivning som følge. Hvis der er store træer, såvel løv- som nåletræer lige op til bygningen, kan det være nødvendig at rense taget oftere.
Afløb
For at hindre vandansamling på taget skal vandet altid kunne passere frit til nedløbet, som derfor skal renses for blade og andet snavs.
Ovenlysvinduer
For at sikre maksimalt lysgennemgang bør kuplerne afvaskes med jævne mellemrum. Dette kan ske med alm. sæbevand.