Hetag Tagmaterialer blandt Danmarks bedste arbejdspladser

12-11-2018

Hetag Tagmaterialer blandt Danmarks bedste arbejdspladser

 - Det fortæller os, hvor vi forsat kan blive bedre, siger HR-chef Nanna Drost Clausen

Allerede en af Danmarks allerbedste mellemstore arbejdspladser – og med ambitioner om at blive bedre.

Sådan er status for Hetag Tagmaterialer i Hedensted. Denne virksomhed hører under tagpap-producenten Nordic Waterproofing i Vejen, som sent tirsdag aften i Cirkusbygningen i København var blandt de 40 bedste mellemstore arbejdspladser i den landsdækkende Great Place to Work-konkurrence.

Det endte med en placering som nummer 27 i kategorien Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdspladser, og HR-chef i Nordic Waterproofing Nanna Drost Clausen er ydmyg og stolt på de godt 80 medarbejderes og virksomhedens vegne.

- Vi er glade for, at vi nåede så langt i finalen, og det giver os et godt input til, hvor vi skal arbejde videre for at gøre virksomheden til en endnu bedre arbejdsplads, og få en bedre placering til næste år, siger Nanna Drost Clausen.

Det er virksomhedens egne medarbejdere, som har sikret virksomheden den flotte placering i en anonym trivselsmåling og kulturevaluering, som er foretaget af konsulent- og analysevirksomheden Great Place to Work.

- Vi kan se, at medarbejderne er stolte over at arbejde for os. Det betyder noget, at vi støtter Julemærkefonden, Familier med Kræftramte Børn samt Hospitalsklovnene - og at vi har startet en uddannelse for at få skoletrætte unge i arbejde i tagdækkerfaget, siger Nanna Drost Clausen.

Hun er glad for, at den uafhængige pris viser, at virksomhedens tiltag for at øge trivslen virker i praksis.

Resultatet dækker, ud over Hetag Tagmaterialer og Nordic Waterproofing, også datterselskabet Phønix Tag Materialer i Vejen.                                                   

Flere informationer hos:

Nanna Drost Clausen 40 64 56 16

 

Hetag Tagmaterialer logo 

HTM_Fælles foto2

GPTW Logo